Som stjernerne står.

16426765_10210324248136000_1734277779_n
(”Som stjernerne står” af Cora Carmack, udgivet i 2016 af Lindhart og Ringhof Forlag A/S, på dansk ved Stine Holt Jensen)

_________________________________________________________________

Kontrolfreaken Bliss Edwards er snart færdig på college. Hun er glad for sit liv, hun er omgivet af gode venner, og hun har tjek på tingene. Der er bare én lille detalje: Hun har aldrig været i seng med en fyr.

Derfor beslutter hun en aften at få det overstået med et one-night-stand, men i sidste øjeblik får hun kolde fødder og efterlader en flot fremmede alene i sin seng. Og som om det ikke var pinligt nok i sig selv, opdager hun dagen efter, at hendes nye dramalærer er manden, hun efterlod nøgen i sin seng for mindre end otte timer siden… (Fra bogens bagside)

_________________________________________________________________

”Som stjernerne står” er en  varm og kærlig fortælling, som trækker på smilebåndet. Det er en let læselig og frisk bog, som jeg synes er god til hyggelige aftener. Dog ikke en bog som blæste mig helt omkuld. 🙂

Bogen har en sjov og underholdende start, som trækker ind en i historien.
Selvom det er en let læselig bogen, gemmer den også på nogle flotte sætninger. Især den her metafor synes jeg var flot skrevet:

”Min mor havde engang fortalt mig, da jeg var lille, og et venskab faldt fra hinanden, at nogle relationer bare ender. Som stjerner brænder de lyse og strålende, og så går der ikke noget særligt galt, de ender bare. De brænder ud.”

”Som stjernerne står” ramte noget i mig på bogens sidste sider. Det der med at danne og være en del af et fællesskab, og samtidig være bevidst om hvad dette fællesskab har gjort for ens liv – det synes jeg var en smuk tanke. Det er en følelse mange mennesker kender, og som mange mennesker har prøvet at må rykke videre fra, når man går fra folkeskole til gymnasiet, eller gymnasiet til universitetet, eller fra universitetet til en arbejdsplads, eller fra en arbejdsplads til en anden arbejdsplads:

”Det er ligesom med teatret – nogle gange er der perfekte øjeblikke i livet, hvor stjernerne alle står rigtigt, og du er præcis, hvor du ønsker at være med fantastiske mennesker, i færd med at lave lige præcis det, som du har lyst til.
At forlade universet virkede umuligt.
jeg havde aldrig været lykkeligere, end jeg havde været i de fire år, jeg havde gået der. jeg kiggede rundt om bordet, mens folk lo og skreg (vi havde kun ét lydniveau – virkelig højt). De her mennesker var min familie. De forstod mig og kendte mig på måder, ingen andre gjorde.”

Smukt beskrevet.

Jeg var underholdt under min læsning af ”Som stjernerne står”, og jeg synes at det er en god bog, med en skøn kærlighedshistorie. Dog synes jeg ikke at bogens slutning ledte mig til at hungre efter at læse 2’eren i triologien. Men sådan er det jo nu engang. Det ændrer ikke på, at Cora Camack har skrevet en rigtig god bog. 16402188_10210324248176001_588075581_n