Ravnenes hvisken.

18035316_10211018479851359_1702917381_n.jpg
(”Ravnenes hvisken” af Malene Sølvsten, udgivet i 2016 af Carlsen)

____________________________________________________________________________________________

Nordisk fantasy noir, hvor en række bestialske mord viser sig at hænge sammen med en urgammel profeti om verdens undergang.

17-årige Anne kan se hændelser i fortiden, og en nat genoplever hun et uhyggeligt gammelt mord. En rødhåret pige bliver myrdet og får skåret et runetegn i ryggen. Men kort efter begynder rødhårede piger at blive dræbt på egnen, og tegnet er på dem alle.

Pludselig er den lille by fuld af fremmede. De har mystiske kræfter, og de kredser om Anne, som ikke er vant til at have folk tæt på. Den asatroende Luna, den gudesmukke Mathias og den mystiske Varnar ønsker alle at hjælpe hende. Men er de venner eller fjender? Kan hun stole på sine følelser efter et helt liv alene?

En vil hun forelske sig i.
En vil blive hendes bedste ven.
En vil redde hendes liv.
Og en vil slå hende ihjel. (Forlagets beskrivelse)

____________________________________________________________________________________________

Ravnenes hvisken tog mig med storm og kastede mig ud i et gennemtænkt og hjertegaloperende spændende handlingsforløb! Jeg er solgt og glæder mig til at fortsættelsen kommer!

Jeg har længe haft bogen i mine tanker, og gik nysgerrig i gang med at læse den. Dog skulle jeg lige ind i historien, før jeg virkelig blev grebet af fortællingen. Jeg følte, at karaktererne var lidt utroværdige i mine øjne. Jeg-fortælleren er en dyster og indelukket person, som opfører sig som lidt af en idiot overfor Mathias og Lune, som alligevel meget gerne vil være venner med hende. På trods af at jeg fortælleren skubber dem væk igen og igen, er de fortsat opsat på, at ville være hendes ven.  Det forekom urealistisk i mine øjne, at nogle vil gå til de længder for at blive venner med nogle, som fortsat behandler en således. DOG giver deres opførsel omkring jeg-fortælleren, og deres ihærdighed til at blive hendes ven, mere mening senere hen. Det bliver troværdigt og deres opførsel giver mening.

Malene Sølvsten skriver med et flot og velformuleret sprog, som i den grad pryder til den gode fortælling:

”Gennem Rebeccas hånd hamrede jeg min evne ind i hende. Den gravede op gennem hendes arm og ind i hendes bryst for at vride noget fortid ud af hende.”

Flot og velskrevet stykke, som giver en nogle meget levende billeder i hovedet.

Derudover gør Malene Sølvsten også noget helt specielt med hendes afsluttende sætninger, i både afsnittene inde i kapitler, og som afslutning på et kapitel. Eksempelvis:

”Luna, Mathias og jeg hoppede rundt foran scenen. Jeg dansede og sang sammen med venner for første gang i i mit liv. Det var en aften, der indbød til glæde og optimisme. 
  Ærgerligt, at det var den sidste i meget lang tid.”

”Ærgerligt, at det var den sidste i meget lang tid.” lægger op til spænding og vækker uroen i én. Det fungerer super godt i fortællingen. Sølvsten anvender disse spændingsvækkende afslutninger igennem bogen, og jeg er vild med det. Det er med til at fuldende et i forvejen super flot og velfungerende litterært arbejde.

Ydermere bærer bogen præg af humoristiske seksuelle undertoner, som lige ud sagt, simpelthen er utroligt underholdende. Jeg er vild med hvordan forfatteren blander det seksuelle med spænding og gys. Det fungerer rigtig godt, og giver bogen et bredt aspekt af nuancer.

Jeg-fortælleren udvikler sig markant igennem historien, og sympatien for hendes vokser side for side. Hun bliver meget mere menneskelig og varm inde i fortællingen, hvilket også gør hende nemmere at forstå og relatere til.

Sølvsten har skrevet en formidabel fortælling! Den er uforudsigelig, og nervepirrende spændende. Bogen har et sindsygt godt handlingsforløb, som er perfekt timet med afsløringer. Dog synes jeg ikke at slutningen på bogen, var lige så spændende som jeg havde regent med, at den ville være. Men det kommer bestemt ikke i vejen for, at jeg ellers var fuldt ud underholdt. Det er en historie med et udtænkt plot, og jeg glæder mig til at dykke længere ned i det.