Shadow Falls – Valgt ved Solnedgang.

14470715_10209122017400983_1184938580_n
(”Valgt Ved Solnedgang” af C. C. Hunter, oprindeligt udgivet i 2013 af St. Martin’s Press, min udgave på dansk er fra 2014 af Tellerup)


Kylie har forladt Shadow Falls, og flyttet hen til sin farfar og grandtante for at finde ud af hvad det betyder at være kamæleon.
Ensomheden og savnet af de andre får hende til at tage tilbage. Men hun har endnu ikke valgt hverken Derek eller Lucas. Et nyt spøgelse dukker op, og en stemme begynder at tale til hende inde i hovedet. Et møde mellem Mario og Kylie bliver afgørende.Kun én af dem vil overleve… (Fra bogens bagside)


Kylie har forladt Shadow Falls lejeren, og er endelig sammen med andre der besidder de samme egenskaber, som hende selv. Endelig afslører bogen en masse om det væsen Kylie er, som læser har ventet på igennem fire bøger. Dog savner hun lejeren inderligt meget, og alle de mennesker dér, som er blevet en familie for hende.Denne problemstilling skaber straks nysgerrighed omkring, hvad Kylie vil stille op nu. Hun forlod lejeren i troen om, at det var det rigtige, nu er hun blevet i tvivl. Det resulterer i, at Kylie forlader hendes farfar og grandtante, samt resten af de andre kamæleoner, for at tage tilbage til Shaow Falls.

Fortsat er der et genfærd Kylie skal prøve at hjælpe, alt i mens hun også skal lære at forstå og bruge de gaver hun er blevet født med. Genfærd-missionen er igen med til at skabe spor der skal findes, sættes sammen og løse en gåde. Dette giver bog et godt holdningspunkt, og skaber spænding om hvad der denne gang nu gemmer sig bag dette mysterie.

Kylies kærlighedsproblemer forbliver et fortsat dilemma for hende. Personligt kunne jeg ikke vente med at se, hvad bogen ville ende med, og hvem Kylie endelig ville give sig helt hen til. Jeg åd hvert et ord af kærlighedskapitlerne i ”Valgt ved Solnedgang”.

Bogen bygger sig op til den endegyldige kamp mellem Mario og Kylie. En kæmpe plot-twist beriger bogen, og overrasker læser. Ondheden bliver i sidste ende endeligt udkæmpet, og Kylie og hendes venner kan igen finde ro i  Shadow Falls og i livet.

Shadow Falls serien slutter med glæde og harmoni, og alle deres mange problemer ser definitivt ud til, at være ude af verden.

”Det sidste havde hun i hvert fald ret i. Alt var forandret. Alt. En del af det havde været svært at have med at gøre, men det meste…wow. Hun listede hånden op, strejfede ringen i guldhalskæden med fingrene og smilede til Lucas. Han mimede ordene: Jeg elsker dig. Kylie mimede dem tilbage, og blev enig med sig selv om at dette måtte være den bedste dag i hendes liv.”

Alt i alt synes jeg, at Shadow Falls er fint skrevet, humoristisk, spændende, nervepirrende, og bygger op omkring et rigtig spændende plot. Mindre plots udspiller sig deraf, og medvirker til bogens fangende egenskaber.