Fasandræberne.

16838032_10210478881361734_1532264359_n
(”Fasandræberne” af Jussi Adler-Olsen, udgivet af JP/Politikkens Hus A/S i 2008.)

_________________________________________________________________

I 1987 findes et søskendepar brutalt myrdet i et sommerhus. Politiets efterforskning peger på, at morderen skal findes blandt en gruppe unge kostskoleelever, der kommer fra nogle af Danmarks mest velhavende familier. Men beviserne er ikke stærke nok, og sagen henlægges, indtil en af de mistænkte ti år senere tilstår, at han stod bag mordene. Dermed er sagen tilsyneladende opklaret.

Mappen med sagens akter lander på skrivebordet foran Carl Mørck, der er leder af politiets Afdeling Q. Carl Mørck er overbevist om, at det må være en fejl, men da han alligevel begynder at grave lidt i materialet, opdager han, at noget er rivende galt.

Sammen med sin assistent Assad begynder Carl Mørck at efterforske en sag, der trækker spor fra den usle posedame Kimmie til tre af landets mest magtfulde mænd, som leder desperat efter hende, fordi hun har en viden, der kan knuse dem. Klapjagten er begyndt! (Fra bogens bagside)

_________________________________________________________________

Det her var den første af Jussis bøger jeg læste. Jeg startede med 2’eren i afdeling Q serien, hvilket var lidt af en fejl. Jeg har senere læst ”Kvinden i buret” hvilket jeg uden tvivl burde have gjort først. Jeg manglede nemlig lidt baggrundsviden, da jeg begyndte at læse ”Fasandræberne”. Misforstå mig ikke – jeg synes at ”Fasandræberne” var en god bog, men jeg synes at ”Kvinden i buret” var en helt igennem fantastisk bog. – og det har nok noget at gøre med, at jeg fik forståelse for hele Carl Mørcks baggrund, som er så genialt fundet på.

Med henblik på at have 1’eren med i baggagen, er ”Fasandræberne” er rigtig god bog. Hele idéen bag afdeling Q og Carl Mørcks personlighed er super gennemført og unikt. Det er en fed idé og afveksling fra andre krimier. Hele tanken omkring en afdeling der håndterer sager som er henlagt, er jeg vild med. Det giver et super fedt udgangspunkt til alle fortællingerne i bogserien.

Bogen starter yderst interessant og spændende ud. Jeg var vild med hvordan fortællervinklen konstant skifter mellem karaktererne, det øger spændingen igennem hele bogen.

Det er en både barsk og skræmmende krimi. Den belyser et samfundslags syge tendenser, som er originalt at skrive om. Det er i hvert fald noget jeg ikke selv har læst før.

Jeg synes at karakteren Carl Mørck er det, som gør hele fortælling mest unik. Jeg er vild med hans karakter, og vil rigtig gerne læse mere at afdeling Q, for at se hvad Jussi gør med ham igennem serien.

16837788_10210478881241731_128097333_n.jpg

16831597_10210478881121728_363699832_n.jpg