The Selection – Den eneste ene.

ODcwOTcwLWJhc2lzOjUxNzIzMDgy.jpg
(”The Selection – Den eneste ene” af Kiera Cass, udgivet af Tellerup i 2015)
(Der er ikke noget stemningsbillede, da jeg lyttede/læste bogen på Mofibo, og ikke har den fysiske udgave)

____________________________________________________________________________________________

America er fortsat i konkurrencen om at blive landets nye prinsesse, på trods af at kongen tydeligvis ser hende ude. Samtidig er hun stadig splittet over Aspen og prinsen, og forfærdeligt jaloux på Kriss, som har vundet noget af prinsens hjerte. Oprørsgrupperne bliver mere og mere intense, og både på slottet og i Illéa optrappes volden.

____________________________________________________________________________________________

Den eneste ene både lyttede jeg til og læste. Jeg brugte Mofibo og skiftede derfor i mellem de to muligheder.

Denne her historie er så meget mere end jeg regnede med. Jeg forventede ikke noget specielt af historien, og havde forestillet mig en forudsigelig kærlighedsfortælling. Men hvor tog jeg fejl. Jeg er vild med historien, og udviklingen igennem bøgerne. Det er en original fortælling, fyldt med varme, humor og spænding.

Den eneste ene bringer nye, spændende elementer ind i historien, og kommer med interessante plottwist. Historien bliver mere kompleks, og intensiteten øges. Jeg synes, at informationen omkring baggrundsfortællingen om landet fungerer super godt. Det gør bogen endnu mere fangende og hemmelighedsfuld.

Bogens slutning tager fart og er i sandhed hæsblæsende. Det er super godt skrevet, og siderne kunne ikke blive vendt hurtigt nok for mit vedkommende.
Kiera Cass har lavet et rigtig flot stykke arbejde med disse bøger. Jeg vil bestemt fortsætte min læsning af dem og gå videre til nummer 4 i serien.